Dagens smukkeste!

Hvad må du poste på Sociale medier?

img_4614

Der bliver skrevet uendelig mange artikler, om ting du ikke skal gøre på sociale medier, ting der irriterer andre, at du gør på sociale medier osv. Men hvis de fleste i verden er enige om, hvad der er irriterende at andre gør – hvorfor bliver vi så ved med at gøre det???

I morges tog jeg mig selv i sådan en situation… Jeg var umenneskelig stolt af mig selv over, at jeg var til Flow Yoga kl. 7, og tænkte at det ville jeg da utrolig gerne have, at mine venner vidste.

Jeg overvejede, om jeg skulle lave det til en story på Instagram eller Snapchat og nåede alligevel frem til, at det var for anmassende, og folk skulle jo nødig mene, at jeg var sådan en, der poster irriterende ting. Så jeg tog en beslutning og sendte kun en lille snap til de få udvalgte venner, som jeg mente ville elske mig lige meget hvad, og forstå min sarkastiske kommentar, der fulgte med Snappen. For jeg skulle jo nødig stå ved, hvorfor jeg snapper det, hvilket jo er dumt… Hvorfor ikke bare sige, yes jeg er stolt af mine lækre hotdogben på stranden, min acaibowle eller at jeg træner. Hvorfor har jeg behov for at distancere mig selv fra det, ved at skrive en sarkastisk kommentar.

img_4616

For mig handler det om, hvad andre tænker om mig – noget jeg har arbejdet meget på, at skide hul i (ret klamt udtryk faktisk) blandt andet ved at starte denne blog. Jeg har været så bange for, at stå ved hvem jeg egentlig er, fordi ååååh nej, hvad tænker andre ikke om, at jeg poster fotos af mig selv og skriver om mit liv.

Men jeg er kommet frem til det her… Jeg mener, at vi skal lade være med at gøre os selv til dommere over, hvad der er rigtigt og forkert at poste på sociale medier. Hvis du elsker din hund, din mad, dine børn, dine filtre på Snapchat, din træningsrutine, dine ferie – what ever – så post det endelig. Det er vel vores andres ansvar, at unfollow eller skjule dine opslag fra vores feed, hvis det irriterer os så meget. Og come on altså – hvorfor blive vred over andres glæde.

Namste fra hende der var til yoga i morges kl.7.

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dagens smukkeste!