Pusher-tasken!

img_6761

Jep – det er simpelthen, hvad jeg har døbt min nye Nike-taske. Hvorfor tænker du måske? Jamen grunden til det mindre flatterende navn er, at det jo er denne tasketype som de suspekte mænd i Adidas-sæt altid render rundt med, og nu forstår jeg hvorfor.

img_6762

Den er skide smart, der er plads til alt det nødvendige, selvom jeg ikke tror, at jeg har samme indhold i den som pusherne har, medmindre de også altid har en læbepomade og pudder på sig…

img_6763

Derudover er den regntæt – det fik jeg testet i dag, da jeg cyklede hjem i skybrud! Så yeeees skynd dig at købe din her. Den er sej, smart og (s)regn afvisende.

http://www.asos.com/nike/nike-flight-bag-in-red-ba5268-657/prd/7419848?clr=red&SearchQuery=Nike+bag&pgesize=30&pge=0&totalstyles=30&gridsize=3&gridrow=1&gridcolumn=1

4 ferietips til os der ikke har ferie…

Mens alle andre holder sommerferie, og jeg går og venter på, at det bliver min tur, skal tiden udnyttes med rare ferieagtige ting.

Nummer 1:

Lej en svane! Jeg har i flere år i træk kigget længselsfuldt ud på svanerne på søerne, ikke de pæne og halvfarlige med smukke fjer, men dem lavet af plastisk og i giga størrelse.

For 100kr. i timen kan du få den ægte svanesø-følelse og se København fra en anden vinkel. Virkelig en god oplevelse.

img_6634

Nummer 2:

Så slå et smut over sundet – og oplev feriestemninger og fremmede kulturer 😉

Kig på forretninger, drik kaffe,  køb det obligatoriske Styleby magasin, som den tidligere blogger-dronning Elin Kling står bag, og besøg Malmøs Konsthall (det er gratis, hvilket de fleste af de svenske museer er – god stil Sverige)

img_6683

img_6685

 

3:

Tag i biografen! Et gammelt og simpelt trick – men det virker. Udover det er alle andre på ferie, så der er frit valg mellem alle sæder og ingen der bliver sure på dig, hvis du smækker fødderne op på sædet foran.

img_6712

4:

Drik Rosé/Aperol/hvidvin/G&T på en hverdagsaften – what ever floats your boat. Og neeeeeej chef/mor/andre bekymrede typer, jeg siger ikke tag på kampdrunk på en hverdagsaften (selvom det er sjovt) men snup en drink med en sød person og nyd aften, sommeren og at byen sover. Det gør sådan en normal tirsdag lidt mere glamourøs.

img_3468

Og hvis du har ferie – så virker de 4 overstående tips også ganske glimrende!

Cover girl!

Ny måned – nyt cover ik? (okay vi er langt inde i juli, men det lød bare så catchy…)

img_6700

Denne gang har jeg kastet min kærlighed på en mælkekarton ved navn Ryan… (skal siges på den danske måde – det er sjovest)

img_6702

Det er endnu engang en sød kinesisk sælger på eBay, der har solgt mig et fantastisk iPhone-cover.

Hvis du tænker eeeeeeeej, hvor er den søøøøøøød – så køb det samme her: http://www.ebay.co.uk/itm/3D-Cute-Kakao-Friend-Apeach-Ryan-Milk-Soft-Case-Cover-For-iPhone-6-6s-7-Plus-/112335576195?var=&hash=item1a27b8dc83:m:mcqXPuFb5CNPe0ysbWudcDw

Og husk… at verden ville være et bedre sted, hvis vi alle sammen havde et sødt/sjovt/interessant iPhone-cover. For jeg lover dig, at du bliver mødt af smil og søde kommentarer, når du hiver sådan en bandit op af tasken (og ja tasken… for det er umuligt, at have sådan en sag i lommen)

3 serier du skal se!

Jeg har sporet et mønster hos mig selv. Jeg er åbenbart vild med serier, der forgår i Los Angeles, eller så er det bare en ny trend, at alle serier forgår i City of Angels?

Anyways… I skal ikke snydes for et par gode anbefalinger, så damdadadaaaaaaaam Annas tv-guide er på banen igen – nu med 3 fantastiske LA-serier.

1: Love

Judd Apatow som også står bag Girls er rimelig god til at lave film og serier, jeg har lyst til at bruge min dyrebare serietid på.

Love er egentlig en klassisk fortælling om en mand og en kvinde, og deres liv hver for sig og sammen. Men personerne i serien er så interessante, irriterende og sjove, at dette show er alt andet end klassisk.

Den kvindelige hovedperson Mickey er ligesom Hannah i Girls  – øretæveindbydende og selvoptaget men man holder alligevel af hende og med hende.

Så hvis du kan lide Girls, Insecure og romantiske komedier med et twist – så er Love helt klart en serie, du vil falde for.

Se sæson 1 og 2 på Netflix.

 

2: Casual

Endnu en LA-serie der handler om forhold. Men denne gang er det lidt mere kompliceret. Vi følger søskendeparret Valerie og Alex. Hun er fraskilt og har en teenagedatter, han er bachelor og lever af de penge han har tjent på at lave en dating app. Serien god underholdning, nem at se og noget jeg altid ser efter et afsnit The handmaids tale (den kommer jeg tilbage til på et senere tidspunkt), så jeg kan komme af med alt ubehaget i kroppen.

Se sæson 1,2 og 3 på HBO

3: Better things

Okay hvis du har set Californiacation, så kan du huske den lille dame med den hæse stemme. Hende vi alle sammen elskede. Well nu har hun sin heeeelt egen serie, som hun har skrevet sammen med Louis C.K.

Serien handler i korte træk om en singlemama med 3 piger, der samtidig skal have hendes skuespillerkarriere til at fungere.

Ligesom de 2 førnævnte serier, er den sød, sjov og let fordøjelig.

Se sæson 1 på HBO

God fornøjelse 🙂

See you later alligator…

Det bliver et stort ja tak til følgende 4 items:

1492010292

Det er fantastisk, hvordan jeg egentlig har levet mit liv indtil nu, uden at eje en lyserød pelstaske med en alligator/krokodille (hvad er egentlig forskellen?) og stadig været okay lykkelig.

1492015058

For jeg er da sikker på, at med sådan en i hånden eller denne hvide version (det ville også være okay) så vil mit liv da blive endnu bedre.

1496221287

Det ville heller ikke gøre noget, hvis de 2 par sko stod i skabet – jeg er sikker på, at jeg nok skulle finde en passende anledning til at rocke dem begge.

1497522940

Køb de fantastisk ting (de er desværre ikke billige) her: http://ameliepichard.com/