MET GALA 2018!

Ikke god nok?!

For en del år siden havde jeg et brændende ønske om at studere Kreativ Kommunikation på DMJX. Jeg var faktisk sikker på, at det var den eneste uddannelse, jeg ville ind på, efter jeg havde læst Multimediedesign. Jeg søgte ind og kom til optagelsesprøve og kom ikke ind… Det skete 2 år i træk. Efter mit andet afslag var min selvtillid og lyst til at søge ind for 3 gang ikke eksisterende. Jeg følte mig så uretfærdig behandlet, vred, ked af det og bare som en STOR taberrøv, der ikke var dygtig nok… For hey, hvorfor kunne folk jeg kendte komme ind men ikke mig? Der måtte da helt bestemt være noget i vejen med mig… Eller jeg var nok bare ikke lige cool, kvik eller skarp nok… De tanker har jeg båret rundt på i mange år. Aldrig heeeelt følt mig dygtig nok, fordi jeg ikke kom ind på SKOLEN, man har gået på, hvis man vil frem i reklamebranchen.

Men det sjove er jo… at jeg sidder her nu, og har arbejdet på reklamebureau i 7,5år… og er faktisk ret god til det, jeg laver. Selvom jeg ikke kom ind på drømmestudiet. For næææh nej jeg skulle en anden vej, som tog mig til der, hvor jeg er nu.

Men hvorfor tænker jeg over alt det her nu, tænker du? Kom da videre… Og det er netop det jeg gør lige nu, for i tirsdag blev der sat et underligt punktum for mine dårlige tanker om ikke at være god nok, fordi DMJX ikke optog mig. Jeg skulle nemlig ud og undervise på Kreativ Kommunikation!!!! På skolen der ikke ville mig dengang, men nu vil de mig godt?

Derfor var med en underlig eksamens-agtig summen i maven, at jeg drog derud, men samtidig også en hey mand – jeg ved en masse om det jeg skal tale om.

Heldigvis gik det skide godt, og jeg cyklede derfra og tænkte YES, og tak til livet for at føre mig den rigtige vej… For jeg tror på, at der er en mening med de valg og fravalg vi bliver udsat for. Så i stedet for at bruge unødvendig meget energi på at være vred over afslag, så i stedet for se det som en god ven, der giver der et vink med en vognstang og siger, du skal dreje til højre nu ven, selvom du tror, at du skal til venstre…

MØSthumbnail

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

MET GALA 2018!