VMA kjoler!

Solo, single, ene!

Jeg er normalt en meget positiv og happy go lucky kinda gaaaal. Men en gang imellem kan livet godt føles en lille smule bvaaaaaa – selv for en evig optimist som mig, og sådan har de sidste par dage været.

Jeg ved ikke, om det er en form for sommerhusblues efter at have brugt hele weekenden omringet af de dejligste venner, hvor det største problem vi skulle tage stilling til var, om vi skulle lave vafler eller pandekager, drikke Aperol eller G&T’s. Eller om det er single-livets realiteter, der er ved at ramme mig. Sådan rigtigt… For det er snart et helt år siden, at jeg sagde goddag til mit nye liv, og skulle finde ud af at navigere i det.

Hele uuuh det er spændende at bo alene igen, og wooow der er ikke andre end mig, der roder og hvad vil JEG lave i dag tingen, er jo blevet lidt hverdags-agtig. Nu er det mere nøøøøj, hvor ville det være rart, at der var en, der gad fikse vandhanen, der drypper. For jeg for det virkelig ikke gjort… selvom det irriterer mig – Everyyyyyy day. Tanken ramte mig endnu mere i dag, da denne fantastiske husbåd poppede op i mit Facebook-feed, og jeg tænkte OMG – der var den. Min drømmebolig.

Men efter at have kigget lidt indad og overvejet at sidde heeeelt alene på en lille båd, der gynger midt om natten, og derefter kigget på min ”værktøjskasse”, der består af en hammer og lidt søm, er det måske liiiiige i overkanten og en smule uhyggeligt at kaste mig ud i husbådseventyret ALENE!

Det er MEGA umoderne at sige, og jeg er jo en strooooong independent woman, der burde kunne klare alting selv – men seriøst… jeg bliver så træt bare ved tanken om at samle et Ikea-møbel, lappe min egen cykel eller hænge en reol op. JEG GIDER DET IKKE – DET ER IKKE SJOVT!!!!! Så nej… det er ikke særlig 2018-kvindesejt at indrømme, men jeg tænker det måske er federe at have lidt selvindsigt, end at sætte mig selv i en riiiimelig uoverskuelig situation.

Sååååå derfor kære parforholds-guder – send mig en halv-handy type, der også drømmer om en husbåd min vej. Jeg skal nok sige: Nøøøøøj, hvor er du dygtig, når han hamrer, fortælle dårlige håndværker-jokes, og lave kolde drinks til ham. Hver dag… For jeg er klar parat til nye eventyr.

Husbåden kan købes her: https://www.dba.dk/husbaad

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

VMA kjoler!