Tinder-tanker

Alle mine venner har mødt deres nuværende kærester på Tinder eller Happn, og dem der ikke har mødt deres udkårende der, har været kærester i mere end 10år… For dengang var online dating jo kun for freaks og desperados 😉 Men heldigvis er det jo ikke sådan længere.
Derfor har jeg gjort dem kunsten efter, og swipet mig igennem udvalget af mænd indenfor en radius af 40km. Det har gjort, at jeg har observeret et par sjove mønstre, som da skal deles… 😉
Oooog bare lige som en disclaimer – så er jeg ikke bedre selv, og falder sikkert også ned i alle dame-kategorierne af dumme klassiske ting vi poster og gør. Meeeeen nu er det jo mig, der bestemmer på denne blog. Så voila – her kommer 5 ting mænd gør på Tinder, som jeg ikke forstår…
1:
Mænd der skriver: ”Jeg elsker GOD øl og GOD kaffe”: Okay… WOOOW – mindblowing. Hvis du skrev, at du elsker dårlig portvin og Medova-te, ville jeg være imponeret.
2:
Selfien i Fitness World omklædningsrummet… YUP! Den findes på hver anden profil…
3:
Fotos af billeder med børn, som ikke er dine… Det er weird at blive nødt til at skrive: Det er ikke mit barn på fotoet. Okay… find et andet foto, så du ikke fremstår som en creepy børnelokker 😉
4:
Gruppefotos, hvor de andres ansigter er streget ud… Det er fint, du gerne vil vise, at du har venner. Men igen… det bliver en smuuuuule weird at strege andres ansigter ud. Måske ikke helt så weird, som hvis det var gjort ved fotoet med barnet 😉
5:
Meeeeget gamle fotos man man kan se er taget med et engangskamera på Roskilde Festival 2007. Det kan godt være, at du så godt ud i 2007 – men der må findes bare et foto fra 2018… Måske en selfie fra Fitness World omklædningsrummet? 😉
Ingen kommentarer endnu