
I går mødte jeg min gamle søde kollega på gaden. Efter vi havde small talket en smule sagde hun: Jeg læser din blog. Uuuuh tænkte jeg… Min blog – gud ja. For selvom jeg ikke er verdens mest aktive og udleverende blogger, har jeg jo alligevel delt ting om mit break up, min søster og andre store og små tanker. Men det er som om, at så snart jeg har postet det, glemmer jeg lidt at mine ord og tanker lever derude, og folk jeg kender og ikke kender læser dem. Det lyder måske en smule banalt, og du tænker måske har hun røget verdens største joint… Men nej… det er altså en underlig tanke. Hahah…Meeeeen samtidig også helt fantastisk….