FYRET!

Jeg er sur, vred, bitter og skide irriteret. Utrolig charmerende type ik? Mit ellers så positive sind har fået et ordentlig gok i ja-hatten og ligger og svømmer rundt i bitterheds-gryden sammen med folk, der skriver kommentarer inden på Nationen.

Efter 8 år på det samme reklamebureau, har jeg og et par andre fået sparket grundet omstruktureringer + denne kommentar: Synes du ikke også selv, at det ville være godt for dig at udfolde dine talenter et andet sted?

Tjooo det ville det måske? Men en omgang sympati er nok mere det, det ville være rart at få lige nu, da der nok ikke er nogle mennesker i HEEEELEEEEE verden, der synes at det er skide fedt at blive fravalgt. Lige meget hvor rigtigt det ellers er for en, så føles det som at stå til sidst i idræt, og alle de andre er blevet valgt til rundbold, og du står der… med tykke lår i dine cykelshorts og håber bare, at du kan lave en griber, så de andre tænker: Nøøøøøøj – vi skulle da have valgt Anna til vores hold.

Men sådan er det ikke lige nu. Min tid der er slut, og jeg skal have lukket det kapitel på en ordentlig og rar måde, få bearbejdet det, så jeg kan åbne op for alt det nye, der venter på mig derude. For ja…-hatten har fået et par buler, men den er ikke slået til plukfisk. Så jeg går og husker mig selv på, at der er noget nyt, vildt og bedre derude til mig. Et job, der ligger og ulmer og gør klar parat til, at jeg skal komme og snuppe det. Men det næste stykke tid er det okay at være sur, vred, bitter og skide irriteret – for det er jeg jo, fordi det job betød ufattelig meget for mig.