På krydstogt i Caribien

Versace middag

Det duer ikke at være underdressed, når man skal til fancy dinner i Versaces hus… Derfor var det med højt hår, giga hoops og polkaprikker, at jeg indtog, i selskab med mine to rejsevenner, det overdådige og ikoniske hus i Miami.

Som mange andre har jeg slugt den nye Versace-serie om mordet på Gianni, og da jeg så oven i Versace-hatten havde en tur planlagt til Miami, researchede jeg lidt, og fandt ud af at man både kan overnatte og spise i casa Versace.

En overnatning er dog ikke for normale mennesker, medmindre man har fået en masse penge tilbage i skat, eller bare synes det er rimeligt at bruge 7000kr. på at sove i silke Versace-lagner.

Desværre var vores dollars brugt på Dragqueens og nachos, så vi droppede overnatningen men bestilte et bord til tre på Gianni’s. Restauranten, der ligger i Versaces hus. Priserne er ganske rimelige og maden dejlig. Ikke noget vildt og Michelin-værdigt. Men fin italiensk mad.

Meeeeen det var nu heller ikke for madens skyld, at vi havde booket bord. Det er nemlig ikke muligt at komme ind i huset, medmindre du har booket et værelse eller skal nyde en middag på restauranten, og lures skulle der.

Vi var alle enige om, at det var en super oplevelse, der helt klart kan anbefales. Meeeeeeeeeeeen jeg var altså også en smule skuffet. Alle retterne var serveret på kedelige hvide tallerkner, servietterne var hvide, dugen var hvid… der var intet Versace-medusa-guld-indsæt-selv-overdådige-ord over det. Man kunne ikke engang købe en lille Versace-souvenir. Til gengæld kan du tage selfies, der vil gøre dine Insta-friends misundelig. Vi talte næsten ikke sammen under hele middagen, men sad bare og grinte + holdte øje med alle de stakkels Insta-mænd, der skulle tage 1000000 fotos af deres Insta-lækre kærester foran diverse springvand og skulpturer…

Så summa sumarum – hvis du skal et smut forbi Miami og vil have en anderledes og sjov oplevelse, så spis på Gianni’s.

Det er også muligt at booke bord til frokost… Så ser huset sådan her ud:

Læs mere om restauranten og hotellet her: http://vmmiamibeach.com/gianni/

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

På krydstogt i Caribien