Kjolen!

Stripper-skandalen!

Sååå skete det… Sidste lørdag skulle jeg spise morgenmad hos min mor, men da jeg åbnede døren ind til hendes stue, var der liiidt flere mennesker end normalt, og lidt mere råb (på den gode måde). For der stod alle mine bedste venner klar til at holde min polterabend.

Jeg var rørt til tåre og totalt overvældet af 1: så mange dejlige mennesker samlet for at fejre mig 2: omg hvad skal der dog ske 3: endnu mere omg, hvad har de dog fundet på.

Heldigvis kender mine veninder mig, så programmet bød ikke på bungy jump eller andre nærdødsoplevelser. Næææ vi indspillede en sang (skrevet til min kommende mand) over min yndlings melodi (K-C & JoJo all my life). Fik spændende tantraforedrag. Lækker mad oooog så ringede det på døren, og alle mine mande-friends stod der klar til at joine festen. Herefter troede jeg, at det var slut med surprises men nej 😉 For ind på dansegulvet kom en fremmed mand… han bad mig om at sætte mig på en stol, og så vidste jeg ligesom godt, hvad klokken var slået… FUUUUUUCK!

For jep… 1 stk’s mandestrip var på vej min vej. Aldrig har jeg i mit liv været så utilpas… hele situationen føltes suuuuper akavet, og mens jeg febrilsk prøvede at få øjenkontakt med alle mine venner, der sad og så på, kunne jeg godt fornemme at jeg ikke var den eneste, der følte sådan. Nå men så lang tid kan et stripshow jo ikke vare tænkte jeg… det var så ikke det stripperen tænkte. Han tænkte mere, hvordan kan jeg få hende her snerpen til at løsne lidt op. Hvad med at jeg kaster hende lidt rundt… det gjorde han så. Hvilket resulterede i fuld kommende brud, der ender på hovedet og laver en kølbøtte på trægulv. Jeeeeeps. Nå men heldigvis sluttede showet, og vi kunne alle ånde lettet op. Stripperen inklusiv. Historien slutter dog ikke her, for min veninde der havde booket showet ringede til bureauet dagen efter, og fortalte om det mindre heldige show, hvor bruden endte på hovedet 2 gange. Bureauet beklagede dybt og sendte mig et gavekort til en massage, så jeg kunne få fikset nakken. Så det fik jeg så… og fik grint utrolig meget, da jeg skulle fortælle massøren om, hvorfor jeg havde så utrolig ondt i nakken 😉

Så ja… lang historie kort. Polterabend er seriøst det fedeste. Alle burde have et. En hel dag hvor alt er planlagt for dig, du er omringet af de bedste mennesker. Det er fantastisk. Men en stripper… det vil jeg ikke anbefale. Det føltes meget forkert og meget lidt i trit med tidens ånd. Så mit råd… brug pengene på flere drinks og mere hygge.

2 kommentarer

  • Reby

    Det lyder som en god aften og dejligt at du har gode veninder og venner, jeg er glad for at finde din blog, det løfter min humør 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Itsbanannas

      Ja 😊 jeg føler mig også super heldig, at have så fantastiske mennesker i mit liv. Tak for kommentaren – den løfter mit humør 😊

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kjolen!