Hæng ud!

Brylluppet er aflyst!

I dag var det meningen, at jeg skulle vågne op med en ny titel – Fru, wifey,  – kær kone har mange navne.
Overbedynget med kærlighed, gaver og de bedste følelser. Men i stedet for vågner jeg op rimelig trist.
Brylluppet blev nemlig aflyst.

Da Mette Frederiksen afholdte pressemøde onsdag aften, havde jeg ikke regnet med, at det ville betyde så meget for vores store dage. For vi havde heldigvis ikke inviteret mere end 100 mennesker, så en fest kunne vi da afholde – tænkte vi helt naivt. Indtil de sendte live på DR indefra Huset i Magstræde, som var der, vi havde booket vores festlokale. Huset i Magstræde lukker alt ned nuuu, sagde manden. Til at starte med måtte jeg knibe mig selv i armen. For hvad er chancen for, at de sender live fra præcis vores bryllupslokation. Meeeeeget mærkeligt.
Nå men vi gik i seng med en underlig fornemmelse og et:  Don’t panic mantra. Vi kan først gøre noget i morgen…

Så da vi vågnede torsdag morgen, kimede vi borgerservice og vores festlokale ned. For hvad er muligt??? Borgerservice var mega søde, og sagde, at vi var ikke det eneste kommende brudepar, der havde ringet. Men de vidste intet endnu – så ring igen senere.
Vores festlokale svarede hverken på mail, telefonen, og vores kok stod stand by og ville selfølgelig gerne vide, om han skulle sætte alt på hold og spise alt kimchi-mayoen selv.
Mens alt det her stod på, havde jeg to vigtige brudeaftaler. Negle og vipper. Ikke de to mest telefonvenlige-aftaler…

Heldigvis nåede jeg at få besked fra Borgerservice om, at vi godt kunne blive viet, hvis det var vigtigt for os… øøøøh ja?! Så afsted til negledamen med mig, mens jeg febrilsk opdaterede min mail og ringede til festlokalet. Min kæreste skulle til jobsamtale, så endnu mere stress. Nåååå… efter hans jobsamtale tog han forbi vores lokale, for at få fat i folkene derinde… lukket! Helt lukket. Endnu mere panik! Har de bare lukket og glemt os?
Neglene flotte og færdige. Ikke den mest afslappende oplevelse, da jeg konstant skulle tjekke mail og ringe. Nååååå… direkte videre til at få sat single lashes på. Til dem der ikke kender den proces, er det nok den behandling i verden, hvor man skal ligge mest stille med lukkede øjne! Helt stille blev der sagt. Så damen kan sætte flotte lange vipper på dig. Enkeltvis…

Da jeg hoppede op på briksen, nåede jeg at fortælle hende om yes my wedding i Don’t no – streeeeeeszzzzzsss.
I det sekund hun startede med at sætte de små vipper på, begyndte min telefon at ringe. Ikke en gang ikke to gange – men uafbrudt i den time jeg lå på briksen. Det var ren tortur. En time hvor jeg skulle ligge mussestille – mens hele vores bryllup blev afgjort på min telefon.
Da hun eeeeeendelig blev færdig, sprang jeg af briksen og nåede ikke at tjekke, om jeg lignede en dragqueen eller en naturlig skønhed med meeeget pæne vipper. For jeg var ligeglad! Lad mig tjekke min telefon…

Besked nummer 1 var fra rådhuset… meget sød damestemme fortalte os, at vi ikke kunne blive viet, medmindre jeg var højgravid eller vores visum ville udløbe.

Besked 2 var fra kokken, der havde fået af vide, at ingen lokaler måtte afholde arrangementer. Heller ikke hvis de var private og under 100 gæster.

Men stadig intet officielt svar fra vores lokale. Mens alt det her skete styrtede jeg hjem med vipperne blafrende i stormvejret og beskeder, der vælter ind fra alle vores gæster. For hvad har vi tænkt os?

Jeg nåede hjem, og kastede mig grædende i armene på min forlovede, og fortalte ham, at vi ikke kunne blive viet. Medmindre han ikke var dansk statsborger eller er højgravid… 😜

Midt i alle tårerne ringede vores lokale endeligt. Bookingdamen var syg, og de havde ikke kunne logge på og finde vores kontaktinfo. Men ja – festen var aflyst.
Så torsdag eftermiddag sluttede drømmen om et bryllup lørdag.
Kokken blev stoppet på vej ind i Inco, 65 beskeder blev sendt til alle gæsterne, nemlig.com ordren nåede at blive stoppet efter 6 timer i kø 😳 og vi kunne synke sammen på sofaen.

Lige nu sidder vi herhjemme med en selfiemaskine, en masse snacks og andre bryllupsting, der ikke kan sendes tilbage. Vi skal stadig giftes, og vil stadig hinanden. Men lige nu skal der findes en ny dato. Så når den er på plads, skal det nok ske…

Det skal nok ske❤

4 kommentarer

  • Puha – sikke en omgang, kan godt forstå, I må være helt rundtossede.
    Håber I får den dejligste fest, når langt de fleste af os, forhåbentlig er udover alt rabalderet, i god behold <3 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Itsbanannas

      Taaaaaaak 💜 ja – rundtosset er den helt rigtige beskrivelse.
      Vi glæder os meget til bryllup 2.0 som skal fejres Big time 🎉
      God søndag til dig 🌸

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Caroline

    Jeg skal giftes om et par måneder og allerede nu er jeg bekymret for, om vi er nødt til at aflyse.
    Jeg sender jer en kæmpe krammer og ønsker jer et fantastisk bryllup, når I skal afholde det!👰🏻🤵🏻❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Itsbanannas

      Tusind tak Caroline 💜 jeg håber, at både du og jeg kan blive gift i den nærmeste fremtid 🎉🎉🎉 god søndag til dig.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hæng ud!