Jeg er 31år og stadig lidt i tvivl om, hvad hovedstæderne i de fleste europæiske byer hedder (og frygter bare generelt geografispørgsmål, især når Bezzerwizzer kommer på bordet) men jeg faker den.. lades som om. For jeg er jo ikke dum… Jeg er veluddannet, kommer fra et hjem med klaver og har engang læst (næsten) hele Forbrydelse og straf af Dostojevskij. Derfor piiiiner det min hjerne, at hovedstæderne udebliver men aaaaaaaaaaalt viden om Kardashian-familien klæber sig til min hjerne som var den en Paradise Hotel gæst om Mokai flasken. Kourtney, Kim, Khloe, Rob, Kendall og Kylie (og ja.. den opmærksomme læser vil bemærke, at jeg har listet dem op i kronologisk rækkefølge) og momanger Kris og far/mor Bruce… jeg kan ikke…

Jeg elsker tøj med humor, og jeg mener, at verden ville være et bedre sted, hvis vi alle sammen dyrkede det bare en smuuule mere. Jeg har aldrig været ”den klassiske skandinaviske lady” med jeans og en t-shirt. Næææ nej.. prints, farver og sjovhed – bring it on. Derfor elsker jeg også det engelske brand Lazy Oaf. Kvinden bag hedder Gemma Shiel og er uddannet illustrator og designer, og hun har skabt et univers, der taler til mig og min garderobe. Køb dig fattig her: http://www.lazyoaf.com/  

Jeg kan blive heeelt træt ved tanken om, at skulle tage make up af… Jeg er heldigvis ikke en ”rigtig” ginger, da baby jebus, mother nature og mine gener har skænket mig okay sorte øjenvipper. Jeg er ikke en af de der ”hooooold da op – du ser træt ud”, hvis jeg ikke har make up på, men jeg føler mig sådan. Men da jeg ikke er den store make up dame, og jeg ikke gider at hverken glatte mit hår eller tage foundation på, testede jeg Eyelash extensions – den dovne dames holy grail. Og nøøøj hvor er det pænt. Det eneste man skal huske er, at man ikke må gnubbe sig i øjnene (det er altså svært), man…

Hej jeg hedder Anna, og jeg har et problem… HEEEEEEEJ Annaaaaa (skal I så sige…) Min besættelse af guld og glimmer men især guldkæder går waaaaaaaay back. Det kan ikke blive stort og vildt nok. Det føles næsten som om, at jeg er blevet forbyttet på fødegangen, da jeg burde være vokset op i Harlem, og have haft en mor, der gav mig troen og selvtilliden til at få en rap-karriere. I stedet for voksede jeg op i 2860 Søborg, hvor jeg fik en mor, der sørgede for, at jeg ikke måtte tage til optagelsesprøve på det Kongelige Teater, da jeg ellers var sikker på at en karriere som balletbarn, var liiige mig… Min mor havde set mig til springgymnastik,…

Kan man være en rigtig blogger, hvis man hader at få taget fotos? Og man egentlig helst kan lide, at alle kan lide en… ? Tjaaaa det vil jeg finde ud af nu! For når man ser, hvad der ellers findes derude i bloggerverden af kedelige kageopskrifter, trælse brokkelister over det hårde bloggerliv, og andet navlepilleri så tænker man, okay… jeg har noget andet at byde på. Men ved at kaste mig ud i det her, er det også en accept af, at det faktisk er okay, at ikke alle kan lide en (omg… jeg fortryder det allerede… PLEASEEE LIKE MEEEE) Men nu gør jeg det altså… Så til mig selv vil jeg så sige: Slip den løs den tiger……